18. december 2020:
Juleafslutningen fik i år en anden form.
Julegudstjenesten blev til en julefortælling og foregik over Teams, hvor præsten var hjemme i præstegården. Og fællessamling for hele skolen blev livestreamet til klasserne på skolen og eleverne hjemme.
En ny tradition blev desuden skabt med julebanko for hele skolen via Teams. Hovedpræmierne var gavekort på 400 kr. til klassen, hvor klassen selv bestemmer hvad beløbet skal bruges til.
Stort tillykke til 0A, 3A og 6A som løb med hovedpræmien. Og 0A fik endda dobbelt op.
Glædelig jul til alle
14. december 2020: Lucia
Traditionen tro gik 4. klasse lucia. I år foregik det uden tilskuere, men luciaoptog og efterfølgende sang blev i stedet livestreamet til de øvrige klasser og til 5. og 6. klasse som fjernundervises hjemme.
Tusind tak til 4. klasse for et rigtig flot optog med lys og sang.
17. november 2020: Video om de nye læringsmiljøer
Der er lavet en video om de nye læringsmiljøer på skolen i Søllested Landsbyordning.
Klik her for at se videoen på YouTube
29. oktober 2020: Halloween i 1A
1A har arbejdet med Halloween på deres fordybelsesdag. De mødte udklædte, og de har arbejdet med halloween og pyntet hele klassen. Til frokost stod den på edderkopper, heksefingre, djævleblod mm. En spændende og (u)hyggelig temadag.
23. oktober 2020: Skoleindskrivning til 2021
Du kan stadig nå at skrive dit barn op til skolen i Søllested Landsbyordning.
Har du spørgsmål til skolen, så ring endelig til os.
Mere info om skoleindskrivningen kan du finde her
7. september 2020: Emneuge
I uge 41 er der emneuge, hvor temaet er Kost og Motion. I et tæt samarbejde med lokale foreninger har eleverne afprøvet forskellige idrætsaktiviteter.
21. september 2020: Nye klasselokaler
Elever og medarbejdere har sammen med pædagogstuderende skabt nye klasselokaler i skolen. De nye lokaler er nytænkende og innovative læringsmiljøer, der understøtter elevernes læring og trivsel.
Der har været en høj grad af elevinddragelse, som afspejler sig i 7 meget forskellige og unikke klasselokaler, hvor de klassiske borde og stole er skiftet ud med læringstrapper, gruppeborde, huler, natur og farver.
Klik her og se video og læs artikel fra TV2Øst