Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Søllested Landsbyordning
Mobil menu

Om SFO

I Søllested SFO er der godt 100 børn i SFO1 og 35 børn i SFO2 og 10 medarbejdere.

SFO1 er placeret på skolen og benyttes både om morgenen og i eftermiddagspasningen.

SFO2 – i daglig tale Klubben, er placeret skråt over for børnehaven i en villa med stor have og lige op af sportsbanerne ved byens idrætshal.

Præsentation af vores pædagogiske tilgang

Vores pædagogiske tilgang er, at vi møder børnene anerkendende og med positive forventninger. Vores opgave er, at tilbyde børnene et bredt udvalg af aktiviteter både ude og inde hen over hele året, samt at understøtte børnene i deres sociale relationer og generelle udvikling. Da vi i SFO’en ofte er med til at starte dagen op og afslutte den sammen med barnet, ønsker vi at understøtte barnets hverdag på en måde som skaber sammenhæng for barnet i barnets hverdag - gennem hele dagen, en god dag hvor man bliver set, hørt og forstået.

SFO’en er en del af Søllested Landsbyordning og har derfor et tæt samarbejde med dagplejen, børnehaven og skolen.
I SFO’en prioriterer vi i sær overgangsarbejde højt, vi har derfor fokus på overgangen fra børnehave til førskole, samt overgangen fra førskole til skole. Igennem vores tætte samarbejde med børnehaven og skolen sørger vi for at skabe de bedste muligheder for en tryg overgang fra børnehave til førskole, og videre fra førskole til skole, således at alle børn møder kendte voksne og kendte rammer i overgangene. 

I klubben prioriterer vi inddragelse af børnene i forskellige beslutninger, vi øver børnene i at være ansvarlige og medbestemmende både individuelt og i fællesskabet. Klubben tilbyder forskellige aktiviteter som tilrettelægges i samarbejde med børnene og ud fra deres interesser. 

Se video om Klubben. Video åbner i Skoletube.

 

Børn i SFO laver brød på bålet