Skoleindskrivning
Læs om skoleindskrivning på Lolland Kommunes hjemmeside (lolland.dk)
Skriv dit barn ind i 0. klasse via indskrivning.dk
Skoleskift
Hvis du ønsker at dit barn skal skifte skole til Søllested Landsbyordning skal du rette henvendelse til skolens kontor på 54 67 66 90 og lave en aftale om besøg.
Frit skolevalg
Forældrene har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg, hvis elevtallet i den enkelte klasse ikke derved overstiger 24 elever. For 0. og 1. kl. er det 22 elever.
Forældre har altid krav på, at deres barn optages i en folkeskole i det distrikt, hvor barnet bor eller opholder sig (distriktsskolen). Udgangspunktet er barnets folkeregisteradresse.
Er der flere, der ønsker en skole end der er pladser, anvendes følgende kriterier i prioriteret rækkefølge for optagelse af børn, der bor uden for skoledistriktet:
- Distriktsbørn optages først
- Søskende til elever på skolen optages dernæst
- Nærmere boende går forud for fjernere boende
Forældre kan også bestemme, at deres børn skal gå på en skole i en anden kommune, ligesom forældre i andre kommuner kan bestemme, at deres børn skal gå i skole i Lolland kommune. Forudsætningen er dog, at der er plads på den valgte skole.