Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Søllested Landsbyordning
Mobil menu

Forældresamarbejdet

Forældresamarbejde

I dagplejen vil vi gerne skabe en så tryg overgang fra hjem til dagpleje som muligt. Derfor er forældresamarbejdet vigtig igennem hele barnet tid i dagplejen. Samarbejdet består bl.a. i at vi sammen sørger for at give barnet de bedste forudsætninger for trivsel, dannelse og udvikling. Flere gange i løbet af barnets dagplejetid vil I blive inviteret til forskellige møder omkring Jeres barn. 

Opstartsmøde i dagplejen

Når barnet starter i dagplejen holdes der et velkomstmøde i dagplejerens hjem sammen med tilsynspædagogen og dagplejer. Her taler man om hverdagen, rammerne og forhold omkring barnet og familien som dagplejeren skal være opmærksom på, det kan f.eks. være sprog, kost, udvikling m.m.

3 måneders opfølgningsmøde

Efter tre måneder i dagplejen inviteres I til et opfølgningsmøde, hvor samtalen handler om barnets trivsel i dagplejen og hvordan opstarten har været, er der f.eks. noget vi i fællesskab skal gøre anderledes. 

Opfølgningsmøde 9-14 mdr. og 2 år

To gange i løbet af barnet tid i dagplejen følges der op på barnets sproglige udvikling, dette gøres ved hjælp af et dialoghjul som dagplejer udfylder og i som familie udfylder. 

Opstartsmøde i overgang fra dagpleje til børnehave

Når barnet skal starte i børnehave laver vi et overgangsmøde med børnehaven, så vi igen sørger for en tryg og god overgang for barnet og jer som forældre. 

Arrangementer

I vil blive inviteret til forskellige arrangementer som dagplejen arrangerer og til arrangementer som Søllested Landsbyordning arrangerer på tværs af dagpleje, børnehave, skole og SFO.