Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Logo Søllested Landsbyordning
Mobil menu

Nyheder arkiv 2021

 15. oktober 2021

I dag er en ny tradition skabt. Søllested Marathon. Vores lokale motionsdag for hele landsbyordningen. Det var en rigtig god dag hvor vores ca. 230 børn fra dagpleje, børnehave og skole var samlet til den årlige motionsdag. Der blev gået og løbet en masse km rundt i Søllested, og dagen sluttede med fællessamling i skolegården med uddeling af diplomer.

Tusind tak til Fakta i Søllested for at bakke op om arrangementet med frugt og juice til alle børn efter løbet.

Elever venter i skolegårdenDagplejebørn deltager i Søllested Marathon

20. august 2021

Endelig kan vi holde fællessamlinger igen. Hver mandag og fredag er der fællessamling for hele skolen, og både dagpleje og børnehave kigger også tit forbi.

Fællessamling børn

9. august 2021

Første skoledag

Traditionen tro sluttede første skoledag med fællessamling, hvor hele skolen byder de nye elever i 0.kl. velkommen. Herefter sender 0.kl. alle en ballon til vejrs med en lille seddel, som vi kender det fra flaskeposter.

Velkommen til skoleåret 2021-2022.

Balloner flyver

Eleverne fra mellemtrinnet havde fælles tid på første skoledag

Rundbold

25. juni 2021

Rigtig god sommerferie til alle

Hermed et dejligt billede fra sidste skoledag, hvor 5 børn fra dagplejen indviede de læsehuler som 6. klasse har arbejdet med i deres entreprenørskabsprojekt. Mere om projektet kommer på hjemmesiden efter sommerferien.

Børn fra dagplejen sidder i en hule

 

24. juni 2021

6. klasse har den seneste måned arbejdet med indkøb og fremstilling af 2 kasser med forskelligt legetøj. Kasserne står i henholdsvis Anlægget og Trylleparken i Søllested og må benyttes frit.

Torsdag d. 24. juni blev legekasserne officielt indviet med tale af Clara Michelsen og Philip Lundsgaard fik æren af at klippe snoren.

To elever indvier legekasser

Klik her og se opslaget på facebook

 

23. juni 2021

Eleverne ved skolen i Søllested Landsbyordning har i begyndelsen af juni samlet penge ind ved at løbe Rynkebyløb. Det blev til flotte 11.066,50 kr. som onsdag d. 23. juni blev overrakt til Børnelungefonden.

Folketidende var på besøg og artiklen kan læses ved at klikke her

 

Maj 2021

Ninna og Jeanett har lavet denne fine video om hvad Klubben tilbyder vores 4. - 6. klasses elever i SFO2.

Den er blevet så fin.

Klik her for at se videoen, som åbner i Skoletube.

 

12. april 2021

0. - 6. kl. deltager i årets Affaldsindsamling

0A har været rigtig flittige med at samle skrald. Så flittige at de ikke kunne udpege klassens skraldehelt, men i stedet blev enige om, at de alle var helte. Så alle har signeret t-shirten og så hænger den i klassen.

0A samler skraldT-shirt med børnenes navne

 

6. april 2021

Velkommen til førskolegruppen "Spirerne"

Vi glæder os til at byde velkommen til 19 børn og deres forældre lige om lidt.

Garderober klar til Spirerne

16. marts 2021

Infomøde for SFO2 - vores Juniorklub er netop afholdt online. Det gik rigtig godt, og her ses vores team i Klubben fra venstre Ninna og Jeanett, sammen med deres nye leder Tina til højre.

Klubmøde

12. februar 2021

Fastelavn er fejret hver for sig i både dagpleje, børnehave og skole. Og sikke nogle dejlige billeder.

Vores 5. og 6. kl. er fortsat hjemsendt, men de fik besøg inden vinterferien, hvor medarbejderne var rundt med fastelavnsslikposer til alle elever.

Fastelavn dagplejen

Fastelavn hos dagplejer Lisa

 

Fastelavn dagplejebørn

Fastelavn hos dagplejer Cecilie

 

 

Mad til fastelavn

Fastelavns-katte med fastelavns-ris hos Lisas dagpleje

 

Fastelavn børnehaven

Fastelavn børnehaven - Fløjterne

 

Fastelavn børnehaveklassen

Fastelavn 0A

 

Fastelavn 4A

Fastelavn 4A

 

8. februar 2021

Så fik vi 0.-4. kl. tilbage i skole. Dejligt at få liv på skolen igen. Genåbningen blev fejret med flag og masser af god stemning. Folketidende besøgte os og der blev bl.a. pyntet op til fest i 1A. 

1A pynter op til fest

 

27. januar 2021

Så er tilsynsrapporten for børnehaven offentliggjort og kan findes under børnehave - dokumentation eller ved at klikke her

 

21. januar 2021

Fløjtestuen hygger i vandpytterne

Børn der hopper i vandpytter